OM PROTERAPI

Danmarks førende leverandør af udstyr til fysioterapeuter

Om Proterapi

Hvem er vi?

Proterapi A/S blev etableret i 1995 og er Danmarks førende leverandør af trænings- og rehabiliteringsudstyr til fysioterapeuter både inden for det offentlige og det private. Arbejder du på en fysioterapiklinik, i et træningscenter, i et sundhedscenter, på et pleje- og botilbud eller på et genoptræningscenter? Så tilbyder Proterapi et fuldt produktprogram til behandling og træning. Vores produktkonsulenter er alle uddannede fysioterapeuter med klinisk erfaring. De kan derfor tilbyde rådgivning og vejledning på et højt fagligt grundlag – uanset om det drejer sig om vejledning i forhold til et enkelt produkt, indretning af en træningssal eller udstyr til behandlingsrum. Vi har altid været stolte af, at vi rådgiver og leverer udstyr med udgangspunkt i vores viden om fysioterapi.

I kundeservice betjener vores erfarne medarbejdere kunderne pr. telefon og mail. Proterapi har gennem mange år samarbejdet med kompetente teknikere, som er uddannet i og kan servicere alle vores produkter – og de fleste af de øvrige du måtte have i dit behandlings- eller træningsrum. Udover reparation af elektrisk og mekanisk træningsudstyr samt behandlingslejer, kan vi også tilbyde opsætning af udstyr ved etablering af fysioterapi og træningscentre. Sammen med vore søsterselskaber kan vi tilbyde løsninger til træning på alle funktionsniveauer.

Historie

December 2015: Proterapi bliver en del af Fitness & Healthcare Group A/S. Foruden Proterapi består koncernen af MedicSport og Fitness Solutions, der leverer fitnessløsninger i Danmark til kommercielle og foreningsbaserede fitnesscentre, genoptræningscentre, virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Derudover er der LivingSport, som er udbyder af træningsudstyr i hele Norden og henvender sig til detail- og sportsbutikker, webshops og specialforretninger samt enkelte partnere inden for professionelt udstyr. Vores webshops omfatter fitnessbutikken.dkfitnessSport.se og nettofitness.dk med alt inden for træningsudstyr til privat brug. Koncernen med omkring 70 ansatte repræsenterer samlet set en række anerkendte brands og er specialister inden for området af fitness- og healthcareløsninger.

Oktober 2012
: Erik V. From går på pension efter 17 år i Proterapi A/S og mere end 45 år i branchen. Dorte Ekstrand tiltræder som ny administrerende direktør.

November 2008: Vi køber Handicares “Trænings- og Terapiafdeling” og styrker hermed vores position som Danmarks førende selskab inden for salg af udstyr til fysioterapeuter og kiropraktorer.

April 2003
: Administrerende direktør, Erik From, erhverver de aktier, som ejes af N.C. Nielsen Hospitalsudstyr A/S, og bliver dermed eneejer af selskabet.

Oktober 2001: Vi præsenterer vores nye website med en række faciliteter, der gør det muligt for vores kunder at bruge hjemmesiden som et redskab, der letter dagligdagen. Siden indeholder bl.a. dialogforum, butik, indgang til dine egne data, nyheder, tilbud og links.

Juni 2001
: Vi stopper forhandlingen af Alvema børnehjælpemidler.

November 2000: Alle aktiviteter i Power Sport bliver købt med hensyn til salg af produkter til det danske sundhedsvæsen. Vores personale består herefter af 10 personer, hvoraf 3 er landsdækkende produktspecialister.

Juni 2000: Vi overtager forhandlingen af originale McKenzie produkter fra Fysioline.

Maj 1997
: Vi køber alle aktiviteterne i fysioterapidivisionen fra Scandinavian Mobility (nu Invacare). Personalet bliver udvidet til i alt 5 personer, og vi viderefører bl.a. den omfattende MTT-kursusvirksomhed.

September 1996
: Vores afdeling for fysioterapi bliver etableret.

September 1995
: Proterapi A/S etableres med salg af Alvema børnehjælpemidler.

Kontakt

Har du brug for hjælp? Vi er altid klar til at svare på henvendelser.


Proterapi A/S
Industriparken 25
2750 Ballerup

+45 4344 4200
pt@proterapi.dk