FAQ

Se hvilke spørgsmål, vi ofte får stillet – og få svarene. Måske du kan finde lige det, du søger

Kundeservice

Kan man bestille varer på web-shoppen med EAN-nr. ?

Ja, det kan man godt.

Kan jeg handle på web-shoppen uden at være oprettet?

Nej, du skal oprette dig i web-shoppen. Men du kan godt ”kigge” rundt” uden at være oprettet.

Når jeg opretter mig

Brug et telefon nr. som brugernavn, så det ikke konflikter med et andet brugernavn. For private kunder: Husk at skifte til “privat” ved oprettelse.

Teknisk Service

Min Monark test-cykel viser ”Caliberr” i displayet (Monark 928E Generation 2 og 3)

Der er uoverensstemmelse mellem den registrerede kalibreringsværdi og den faktiske, og cyklen skal derfor kalibreres igen. Start med at løfte pendulet (vægten bagerst ved svinghjulet ) op over 7 Kp. Dette sikrer, at der ikke er nogen belastning på bremseremmen. Herefter skal pendulet pege på 0 Kp. Hvis ikke det er tilfældet, skal Kp-skalaen flyttes manuelt ved at løsne den lille skrue og skubbe til Kp-skalaen, til pendulet peger på 0 Kp. Dernæst trykkes samtidigt (vigtigt) på ”Start/Stop” knappen og ”Program” knappen. Du vil nu nederst i højre hjørne på displayet se værdien ”1 Kp” blinke: Løft pendulet op til 1 Kp, hold det der og tryk enter. Nu blinker 2 Kp: Løft pendulet til 2 Kp, hold det der og tryk enter. Så blinker 4 Kp: Løft pendulet til 4 Kp og tryk enter. Så er cyklen kalibreret.

Der registreres ingen puls, selvom jeg har pulsbælte på

Først er det vigtigt at sikre dig, at du bruger det pulsbælte, der kom med din kredsløbsmaskine, da der i dag findes mange forskellige standarder på markedet (4,5KHz, 5KHz, Bluetooth etc.) og de kan ikke altid kommunikere med hinanden. Udover at forsikre sig om, at der er strøm på batterierne i pulsbæltet, er det også vigtigt, at der er god kontakt mellem huden og sensorerne på bagsiden af pulsbæltet. Dette kan gøres ved f.eks. at fugte disse med vand inden brug.

Løbefladen på mit SportsArt-løbebånd trækker til den ene side (SportsArt T650M, T652M og T655M)

Normalt spores båndet selv tilbage på plads efter en skæv påvirkning,  men ældre løbeflader kan miste lidt af spændingen og begynde at trække skævt. Dette løses ved at starte båndet op med en hastighed på ca. 5 km/t. Bagerst (hvor man står på båndet) kan man ved hver side se tre huller. I de inderste sidder en hex-bolt, som kan justeres med en 6 mm allen-nøgle. Juster kun en kvart omgang og vurder derpå effekten. Hvis båndet stadig trækker til siden (eller hvis du har fået justeret den forkerte vej, så det trækker endnu mere skævt) fortsætter du med at justere, til båndet igen trækker lige.

Der kommer en ”klonk” lyd fra pedalerne ved hver omdrejning (alle cykler)

Pedalen skal strammes, hvor denne er monteret på pedalarmen. Husk, at der skal drejes mod uret på venstre side af cyklen og med uret på højre. Klonk lyd fra pedalområdet på Reck Motomed (alle Reck-modeller med pedalradius lynindstilling): Selvom lyden virker til at komme indefra det inderste af cyklen, er det næsten altid et spørgsmål om, at de små blanke hex-skruer (en eller to afhængigt af model) på pedalradiussen ikke er strammet. Dette gøres med den medfølgende allen-nøgle.

Hovedgærdet på mit behandlingsleje fjedrer eller synker uden belastning

Dette er som oftest et spørgsmål om, at gaspatronen skal skiftes. På visse modeller kan man dog justere på gaspatronen ved at løsne denne, hvor den er monteret på rammen, og derpå dreje den forsigtigt i gevindet oppe ved hovedgærdet, til den igen virker.

Gliderne på mit MTT-apparat kan ikke holde sig fast

Der sidder en lille bremseklods, som kan skiftes, men inden du gør dette, kan du prøve at spritte det firkantede metalrør, de glider på, grundigt af.

Hvordan rengør jeg sæderne på mit træningsudstyr og liggefladerne på mine behandlingslejer?

I dag kan intet kunstmateriale holde til alkoholer (sprit), da de ikke længere må indeholde Phthalater. Hvis man anvender sprit, forsvinder blødheden i materialet, og det sprækker.
Til den daglige rengøring bør man anvende sæbevand, og skal det være mere grundigt, kan man anvende desinfektionsmidler uden alkoholer. Et eksempel herpå er Rodalon.

Skærmen på min romaskine mangler strøm (Concept2 romaskiner med computermodel PM4 eller PM5)

Disse fungerer ved hjælp af genopladelige batterier, som får strøm, når romaskinen anvendes. Problemet kan opstå, hvis man kører mange korte ture, idet der hver gang bruges strøm på at tænde, og derpå holde gang i computeren, men der generes ikke en tilsvarende mængde strøm. Man kan enten sørge for jævnligt at tage lidt længere ture (10-15 min.) eller alternativt udskifte batteri-pakken med almindelige D-batterier, der ikke kan genoplades, og som bare skal skiftes ud, når de er løbet tør.

Min Motomed Reck viser sort skærm (Viva2 og Viva2 Parkinson)

Først bør du tage strømmen fra ved stikkontakten og vente 15-20 sekunder, inden du slutter den til igen. Hvis dette ikke hjælper, skal du gøre følgende, inden du fejlmelder den:
Prøv endnu engang at tage strømmen fra og sætte den til igen, men denne gang skal du iagttage, om der kommer en lille bevægelse i pedalarmene (også for armtræneren, hvis den har en sådan). Hvis du ser bevægelsen, skal du se, om der er lys i den lille diode under start-knappen. Disse iagttagelser skal du, sammen med serienummeret på træneren (står forneden hvor ledningen går ind i apparatet), bruge, når du fejlmelder.

Størstedelen af vores lejer synker/kan ikke holde/hæver af sig selv?

Det skal udskiftes med en ny gascylinder.

Produktinformation

Hvorfor er mine pakninger ikke varme nok, selvom temperaturen/knappen bagpå kompressvarmeren er korrekt indstillet?

Der skal tjekkes temperatur med et termometer i vandet, og er det ikke den korrekte temperapur, kan det være, at der skal et nyt varmelegeme til.

Kan man reparere på Skai på mine behandlingslejer?

Nej, det er ikke muligt at gøre det, så det kan holde, så det anbefales at ompolstre i stedet – alternativt at bestille ny lejeflade.

Hvordan rengør jeg mit træningsudstyr?

Vi anbefaler Rodalon eller sæbespåner/brun sæbe til rengøring af Skai og vinylrens til pleje/vedligeholdelse. Lakerede overflader kan tåle sprit.

 

Hvor meget brugervægt kan en HUR-maskine tage?

Den kan tage vægten af den person, der kan komme ind i maskinen.

Kontakt

Har du brug for hjælp? Vi er altid klar til at svare på henvendelser.


Proterapi A/S
Industriparken 25
2750 Ballerup

+45 4344 4200
pt@proterapi.dk