Den absolutte topmodel i Recks produktrække: Her får man alt det man kender fra de øvrige Reck modeller, og samtidigt er der tilføjet flere muligheder.

UDTALELSER FRA BRUGERE

Vi er glade for MUVI’en – af følgende årsager

  • Den er brugervenlig ift. at indstille til den enkelte patient, herunder både de fysiske indstillinger (ergonomien og valg af træningsfokus) og valgmuligheder via displayet
  • Den passer umiddelbart til mange forskellige patienter – både ‘den lille dame’ og ‘den store mand’ (dog med lille pedalomgang til sidstnævnte)
  • Sværtramte patienter har med cyklen mulighed for at starte op med cykeltræning tidligere, end på en ren aktiv siddecykel. Udover den fysiske træningseffekt giver dette mulighed for tidligere i forløbet at kunne deltage på et hold og være aktiv sammen med andre patienter (cykelhold)
  • Skærmen er lys og dynamisk pga. billedskiftene – det er relevant for de patienter, som har glæde af lidt ”underholdning”
  • Den har mange indstillinger ift. træningsvalg (belastning, programmer mv.)”

Fysioterapeut, neurorehabilitering.

Vores erfaringer det sidste år, med MOTOmed Muvi-cyklen, har kun været positive.

  • Skærmfunktionen er inspirerende for brugerne, særligt for de brugere der selv har evnerne til at følge med og afprøve de mange forskellige funktioner. De visuelle guides undervejs er enkle og fremmer hurtigt forståelsen for tilpasningen af aktivitet ift. det registrerede.
  • Muvien har en rigtig god højde og vinkel på pedaler, især gældende for de brugere der sidder i comfort-kørestole, mens de cykler. De passer optimalt ift. positionering her, hvilket ellers ofte kan være en udfordring, samt en forudsætning for at kunne træne benene. Muvien er desuden let at tilpasse i højde og længde.
  • Det skal også nævnes, at Muvien er meget nem at gøre ren, og udformet i materialer, så hygiejnen altid kan udføres”.

Udtalelse fra leder af træningsafsnit på privat ældrecenter.