Vi har for nyligt været på spændende besøg i Sydtyskland hos vores leverandør af Reck Motomed aktiv/passiv-trænere. Ud over vores team af produktkonsulenter og fysioterapeuter var en af vores serviceteknikere samt vores nye mand i serviceafdelingen, Daniel, med på turen.

Besøget var opdelt i to emner, nemlig salg og service. Vi fik informationer om alle de nye forbedringer, Reck Motomed har lavet på produkterne – i særdeleshed deres nye flagskib ”Muvi”, som er den eneste aktiv/passiv-træner, hvor man kan cykle synkront med arme og ben på samme tid. Desuden var der en grundig serviceopdatering til teknikerne.

Vi havde to meget udbytterige dage i Sydtyskland og vi glæder os til at komme ud og præsentere nyhederne!